Stig Johansson

præsenterer

                                                         Sig selv:                                                                                

Fulde navn: Stig Fritjof Johansson.

Indvandrerstatus: Halvtredje generations svensker.

Fødested og -dato: Lillerød, Danmark, d. 15. august 1932.

Adresse: Fjordgade Nykøbing Mors..

Uddannelse: Realeksamen fra Birkerød Statsskole 1949. Civilingeniør i kemi fra Polyteknisk Læreanstalt 1958.

Curriculum Vitæ: Ansat i Skamol A/S, 7900 Nykøbing Mors fra 15. februar 1958 knyttet til laboratorium og salg, herunder med megen rejseaktivitet, specielt besøg på aluminiumværker verden over; fra 15/8-97 på delefterløn og fra 15/8-99 på konsulentbasis. Tillige fra 15/8-97 konsulent for Damolin A/S, 7884 Fur.

Min broder Per-Olofs hjemmeside(anbefalelsesværdig-meget anderledes end min): http://www.per-olof.dk/

My nephew Rasmus Manley can through skilled handicraft and musical sense build you a unique classical instrument - a harpischord: http://www.rasmusmanley.dk/

Iøvrigt kan følgende websteder anbefales:

Gratis, godt nodeskrivningsprogram kaldet FinaleNotePad (har medhør): http://www.finalemusic.com/

Stort udvalg af svenske viser (både tekst og Midi). http://hem.passagen.se/minata

Arbejdsgiveres hjemmesider: http://www.skamol.dk/  og http://www.damolin.dk/.

Foto: Hjemme i gården på min 70 års fødselsdag.

Foto: Ved Bodensøen på min 75 års fødselsdag.

To små bøger:

Hovedformålet med denne hjemmeside er frit at tilbyde følgende to små bøger til eventuelt interesserede:

1) En kosmologi: "Universets irreversible udvidelse. 9 kapitler om universets udvidelse baseret på R = c*t og M = c^2*R/2G." Revideret, juni 2004.

 In June 2003 I  translated this ("The Irreversible Expansion of the Universe") into English; it was revised in June 2004. Please click on the English title just given to see or download as many as you like of the 14 files in question(684 KB in total-14 Word-files).

2)  En engelsk-russisk ordbog: "C. K. Ogden´s BASIC ENGLISH oversat til dansk og RUSSISK".

Version with English as the primary language.

Disse to værker er fremkommet af vidt forskellige årsager:

Kosmologien har været en besættelse - noget, jeg ikke har kunnet lade være.

Den russiske ordbog var en fiks idé som beskrevet i forordet til bogen. Udarbejdelsen heraf har mere haft karakter af egentligt arbejde.

Begge bøger har dog det til fælles, at jeg ikke har haft specielle forudsætninger for at skrive nogle af dem. Hvad ved en kemiker om fysik, og kan en gammel dansker lære russisk?

Se gerne på sagerne, og døm. Enhver tilbagemelding modtages med taknemmelighed.

Start med at kigge på forordet til hver bog, og gå derfra videre i tilfælde af interesse herfor (linket til næste side er nederst på foreliggende side):

Forord til "Universets irreversible udvidelse".

Forord til "Basic English oversat til dansk og RUSSISK".

Midiindspilninger og nodeafskrifter af samtlige stykker i "Henry Mark: Spillemandsmelodier fra Nordvestjylland":

I 1984 udgav Danske Folkedansere i Viborg Amt bogen "Spillemandsmelodier fra Nordvestjylland samlet af Henry Mark".

Bogen indeholder på 151 A4-sider 274 (heraf 13 tostemmige) af violinisten og spillemanden Henry Mark på sin fødeø Mors og omegn indsamlede gamle spillemandsmelodier, som Henry Mark har renskrevet i hånden - en gigantisk præstation.

I august 2002 besøgte jeg sammen med min bror Kurt Morslands Historiske Museum (Dueholm Kloster) i Nykøbing Mors. Kurt fik øje på Henry Marks flot indbundne bog og spurgte, om jeg ikke ville have den til min fødselsdag.

Jeg svarede uden videre ja tak, selv om jeg vidste, at Kurt overvurderede mine evner - jeg kunne ikke spille melodierne fra bladet. Dette gav mig senere dårlig samvittighed.

Men her kom computeren og et nodeskrivningsprogram mig til hjælp.

Jeg startede med at downloade en gratis version (FinaleNotePad) fra nettet (fra http://www.finalemusic.com/ ) og fortsatte med en mere arbejdsdygtig købt version (FINALE Print Music 2002).

Det er resultatet af dette arbejde, der hermed præsenteres med venlig tilladelse fra Henry Mark.

Jeg havde d. 6. juli 2004 glæden at demonstrere  arbejdsmetode og indledende resultat for Henry Mark og hustru Kirstine (Stinne) i deres hjem i Sundby Mors, og Henry og jeg indskrev sammen en af melodierne (13. Englis.) i computeren. Udover glæden ved venlig modtagelse og tilladelsen, var jeg glad for, at Henry syntes om musikgengivelsen fra den bærbare.

Den første melodi (155. Trekant.) indtastede jeg d. 30. marts 2003, den sidste (282. Macurka.) d. 16. marts 2005. Resultaterne er etapevis blevet lagt ud på herværende hjemmeside, sidst d. 16. marts 2005, hvor alle bogens 274 melodier så var lagt ud på nettet.

Resultatet tilbydes hermed i form af to filmapper som links:

Den ene indeholder kun rene midifiler og kan afspilles på enhver computer med lyd. Klik her for at hente den!

Den anden indeholder filer, hvis åbning i det mindste kræver et program fra "Finale Notation Family" årgang 2000 eller senere. Det simpleste af disse kan frit downloades via http://www.finalemusic.com/ . Udover medhør kan afspilningen her følges på nodebladet på skærmen, og nodebladet kan printes ud. Klik her for at hente den!

God fornøjelse!

En ungarsk folkemelodi:

I 1971 havde jeg fornøjelsen at deltage i en perlitkongres i Balatonfüred.

En aften gik jeg ud i den lille by for at finde et spisested.

Jeg kom forbi en restaurant fra hvis lokaler der udstrømmede den mest livlige zigeunermusik.

Dette kunne jeg ikke modstå og gik ind.

Straks blev jeg omringet af musikerne og en flok unge piger, der sang til musikken.

En enkelt sang var særligt iørefaldende, og ved gensidigt gebrokkent snak m. m. mente jeg at fatte, hvad teksten gik ud på.

Sangen har jeg aldrig glemt, men heller aldrig mødt siden.

Dette her er derfor mere et nødråb end et tilbud.

Kan nogen identificere denne sang, d. v. s. oplyse om ungarsk og oversat tekst, komponist, forfatter og historie?

Hvis så vil jeg gerne frit sende et dugfrisk eksemplar af Polikens "Turen går til Ungarn" som tak for det bedste svar.

Til oplysning om sangen hermed 3 links:

Melodien alene. Klik her for at høre den!

Noder og tekst alene: Klik her for at se en scannet og til Word konverteret udskrift!

Noder, tekst og lyd sammen (kræver download af det gratis nodeskrivnings program FinaleNotePad fra http://www.finalemusic.com/ ): Klik her!

På forhånd tak for alle svar!

Venlig hilsen,

Stig

P. S. d. 7. juni 2008:

Til dato har jeg modtaget 2 svar, begge relevante, men højst forskellige:

Det første besvarer spørgsmålet fuldstændigt; og svaret og den korte historie bag det kan fås ved at klikke her. Men mere kan findes ved at søge efter "Az a szép" på nettet.

Det andet er meddelt mig af Ole Pagh Silleman, som havde spurgt nogle musikalske venner (zigeunere). Svaret bestod kun af eet ord: "OZOSEP". Men søgning efter dette på nettet gav melodien sunget af et rumænsk poporkester og en tekst (5 vers) på rumænsk (formodentlig).

De største krystaller i den danske natur:

I 1943 udkom en lille bog med titlen "Danmarks Mineraler". Forfatteren var den berømte geolog O. B. Bøggild. Bogens indledning begynder med følgende:

"Den danske Mineralverden er, som man kan tænke sig, ikke særlig rig; Antallet af forskellige Mineraler er ikke stort (ca. 50), og der er ikke blandt Forekomsterne nogen, der udmærker sig ved store og smukke Krystaller, eller er videre iøjnefaldende på anden Maade".

De sidste ord passer godt for de største krystaller fundet i den danske natur. For de forblev ubemærket af Bøggild, selv om han burde have haft stor mulighed for at opdage dem. Han havde nemlig foretaget en særdeles grundig undersøgelse af den forekomst, hvor krystallerne findes, idet han havde set på alle askelagene i Moleret resulterende i den fremragende bog "Den vulkanske Aske i Moleret" fra 1918 - Molergravernes bibel.

Siden Bøggild har utallige geologer og nogle ingeniører (bl. a. jeg selv) m. fl. vandret i Molergravene uden at se nogle store krystaller.

Opdagelsen blev gjort af Molerarbejder - senere leder af Molermuseet -  Bent Søe Mikkelsen.

Bent Søe brugte sin fritid til at søge fossiler i Molergravene med en efterhånden imponerende samling til følge.

Men Bent undrede sig over nogle mærkværdige gevækster af og til forekommende i cementsten og spurgte geologerne. Ole Johnsen fra Geologisk Museum besøgte Bent Søe og besigtigede det fundne. Johnsen konstaterede, at der var tale om krystalgrupper af Calcit, som imidlertid havde form som et andet mineral. Krystallerne var altså pseudomorfoser. Ole Johnsen mente, det oprindelige mineral kunne have været Gaylussit. Ole Johnsen konkluderede i 1993, at fundet ville være værdigt til at blive erklæret som danekræ, hvad det blev samme år. Krystalgruppens vægt var 9,75 kg og bestod af 3 store på ca. 20 cm´s længde og 3 mindre på ca. 10 cm´s længde.

Siden da er der fundet flere og endnu større krystaller. De kan ses på Molermuseet i Hesselbjerg på Nordmors, og en omtale af det største fund kan findes på http://www.fossiler.dk/default.asp?side=fossiltyper&valg=lyngshoej

Der er også fremsat den teori, at det oprindelige mineral ikke havde været Gaylussit, men Ikait.

Ikait er et relativt nyopdaget mineral. Det blev fundet som søjler, der voksede op fra bunden af Ika-fjorden i Sydvestgrønland i 1963 af den danske geolog Hans Pauly og officielt navngivet efter findestedet året efter.

Navnet Hans Pauly var mig bekendt via min kollega Bent Plum på Skamols Laboratorium, som havde kontakt med Hans Pauly og fik tilsendt en masse grønlandske mineraler fra ham. Bent er en stor mineralsamler - se hans samling på www.plumsoplevelser.dk/Mineraler_og_Fossiler.htm !

Problematikken om det oprindelige minerals art havde længe optaget mig og gør det endnu.

Jeg havde derfor et ønske om at eje et eksemplar af de store krystaller.

Chancen fik jeg for et par år siden ved et tilfældigt hyggeligt samvær med nogle fhv. kolleger fra Skamol og gravemester Jørgen Aggerholm, hvor jeg omtalte mit ønske. Jørgen lovede, at jeg skulle få hans næste fund.

Fundet blev gjort i Lynghøj Molergrav ved askelagene +16 til +17 i marts 2005 og højtideligt overdraget mig d. 22. juni 2005.

Her er det så - en druse af de største krystaller fundet i den danske natur:

Singende Muse an der Pleisse:

Ved et tilfælde (ikke afsat julegave) kom jeg til at læse Vibeke Arndal: "Ambrosiuseventyret" fra 2003. Den fængslede mig, så jeg også læste fortsættelsen "Ambrosius Digteren" fra 2004 og derefter Helge Stenkilde: "Ambrosius Stub" fra 2005.

I sidste nævnes (side 101) en i Tyskland i 1736 udkommen melodisamling "Sperontes Singende Muse an der Pleisse", der kan genkendes i flere af Stubs arier.

Dette gjorde mig interesseret i at høre noget af denne musik. Kendte jeg noget af det?

Jeg søgte på nettet, men fandt intet.

Følgelig lånte jeg omtalte bog fra 1736 (faksimile-udgave, VEB Deutscher Verlag für Musik Leipzig, 1964).

Det kneb imidlertid lidt med tydningen af noderne, dels på grund af typografien, men også på grund af en for mig ukendt diskantnøgle.

Men jeg fik hjælp fra Jens Egebjerg fra Det Kongelige Biblioteks Musik- og Teaterafdeling, som kunne henvise til en nybearbejdning fra 1958 i serien "Denkmäler deutscher Tonkunst, 35. und 36. Band" revideret af Hans Joachim Moser, Verlag Breitkopf & Härtel, Wiesbaden. Denne lånte jeg fra Odense Universitetsbibliotek, hvorved jeg kunne taste diskant og bas ind i PrintMusic!2002 og høre musikken via computeren.

Alle de 68 melodier fra 1736-udgaven er blevet indtastede for enten klaver eller cembalo.

Tast her for blot at høre dem som midi!

Tast her for også at se og eventuelt udskrive noderne! Hertil kræves dog nodeskrivningsprogrammet Finale Note Pad, der frit kan downloades via http://www.finalemusic.com/ .

10. oktober 2006.

Stig Johansson

Jagten på det mørke stof:

I "Københavns Universitets Almanak 2008" er der på s. 115-122 en artikel med ovennævnte titel skrevet af 7 videnskabelige medarbejdere ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kosmologi, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Artiklen handler om galaksernes mørke stof, hvis tilstedeværelse som 10 gange den synlige masse tilsiges af farten, hvormed stjernerne roterer om galaksens centrum.

Dette gav mig lyst til at give et bidrag til ovennævnte jagt, idet jeg for 7 år siden lavede en beregning af molekylvægten i Mælkevejen. Basis for denne beregning var antagelsen af en kugle af en ideal gas i termodynamisk ligevægt med tyngdekraften.

Beregningen kan findes ved at klikke her. Rumvægt og rotationshastighed i atmosfæren omkring en gravitationskerne

Som det ses, er resultatet en partikelmasse på 1,9 ^. 10^-33 kg, ækvivalent med en totalenergi på 1,1 keV.

En partikel med denne masse er hidtil ubekendt. Størrelsesordenen er ca. 1/1000 af elektronens masse og ca. 1000 gange mere end gæt set på elektronneutrinoens masse.

Det bliver spændende at se, hvad CERN´s Large Hadron Collider kommer til at afsløre.

16. januar 2008

Stig Johansson

The Hunt for the Dark Matter:

In "Københavns Universitets Almanak 2008" (The almanak from The University of Copenhagen for the year 2008) there is on pp. 115-122 an article (in Danish) "Jagten på det mørke stof" (The Hunt for the Dark Matter). The authors are 7 scientists from the Cosmology Centre, The Niels Bohr Institute, The University of Copenhagen.

The article is about  the dark matter in the galaxies whose existence as 10 times the visible matter is established by the speed of the stars rotating around the centre of the galaxy.

This gave me the idea to contribute to said hunt. The reason is that 7 years ago I made a calculation of the particle mass in the Milky Way Galaxy. The basis for this calculation was the assumption of a sphere of an ideal gas in thermodynamic equilibrium with the gravitation.

You can find the calculation by clicking here.  Bulk Density and Rotational Speed in the Atmosphere Around a Center of Gravity.

As you can see the result is a particle mass of 1.9 ^. 10^-33 kg, equivalent with a total energy of 1.1 keV.

A particle with that mass is not known to-day. Its order of magnitude is 1/1000 of the electrons mass and 1000 times more than a guess seen for the mass of an electron neutrino.

It will be exiting to see what CERN´s Large Hadron Collider may reveal.

20th January 2008

Stig Johansson