Forord.
Den store tyske matematiker Gauss påbegyndte i en alder af 62 et intensivt selvstudium af russisk(10.). 2 år senere kunne han både læse, skrive og tale sproget perfekt.
Desværre er jeg ikke nogen Gauss-ej heller med hensyn til sprognemme.
Jeg startede på russisk (svensk Linguaphone-kursus) i en alder af 44 og kan 26 år senere efter mange andre kurser, diverse læsning og Ruslands-besøg hverken snakke eller forstå, hvad der siges, og kun yderst langsomt læse en tekst.
Vanskeligst er det at få noget sagt. Udtalen er god nok(iflg. en russisk taxachauffør), men jeg kan ikke finde ordene.
I mit barndomshjem havde vi DEN NYE SALMONSEN(1.), som jeg ivrigt havde studeret, bl. a. siderne om Basic English. Efter min fars død i 1984 arvede jeg bogen.
Som evt. bod på min russiske vanførhed faldt det mig da ind, at hvis man "blot" i hovedet havde en oversættelse af de 850 ord i Basic English til russisk, burde man da kunne finde nogle ord at sige. Jeg ville lave en sådan oversættelse og anskaffede en linieret A4-blok til formålet. Blokken blev lagt i en skuffe, hvor den ligger endnu.
Det blev nemlig klart, at en oversættelse til blot én form af det russiske ord ville være utilstrækkelig. Følgelig blev opgaven uoverkommelig.
Så kom der fra Nordvestjysk Handelsgymnasium i Nykøbing Mors et tilbud om et EDB-kursus for seniorer. Dette kunne jeg ikke afslå, da jeg hjemme havde fået en computer og ikke kunne hverken Windows eller Word. På kurset blev jeg imidlertid også tvangsindlagt til Excel. Dette mente jeg ikke at kunne bruge til noget.
I mellemtiden havde jeg ved hjælp fra Helle Dalgaard på Slavisk Afdeling hos Gad i Århus erhvervet mig ABBYY Lingvo (3.); og til mit 40-års jubilæum havde nogle kolleger foræret mig den tykke 2-vejs ordbog Oxford Russian Dictionary (2.). Følgelig begyndte tanken om Basic English at spøge igen. Med (2.) kunne jeg jo oversætte de engelske ord til russisk og med (3.) kunne jeg bøje de russiske ord.
Men at skrive dette i hånden forekom umuligt, så computeren skulle anvendes. Da jeg nu arbejdede med Excel, faldt det mig en dag ind, at Excel måske var anvendeligt til den længe ønskede oversættelse. Det skulle prøves; og efter første vellykkede forsøg besluttede jeg at gå i gang.
Jeg tog et vist antal ord pr. dag, og gav det høj prioritet alle dage - blev det ikke gjort var det "force majeure".
Efter 9 måneders forløb havde jeg 42 skemaer-32 med Basic English og 10 med SUPPLEMENT.
Det sidste skyldtes et følt behov for flere verber end de 18 i Basic English. Jeg supplerede med 150 stk. , så der i alt blev 1000 engelske ord.
Jeg havde en del overvejelser om, hvordan de 150 verber skulle findes. Hvad ville biblioteket sige, hvis jeg bad dem oplyse mig om de 150 mest brugte danske verber?
En vintermorgen(d. 2/2-02) prøvede jeg at foreslå nogle verber ved at se mig om i badeværelset og tænke på vejret og dagens gang i øvrigt. Straks derefter begyndte jeg at skrive verberne ned og fortsatte med at skrive, mens jeg lavede kaffen og smurte mine knækbrød og under fortæringen. Inden jeg gik ud med hunden, var listen klar. 2 måneder senere oversatte jeg den til engelsk og fik computeren til at ordne verberne alfabetisk. Undervejs er der kun foretaget få ændringer.
Bevidst under arbejdet ville jeg ikke konsultere tidligere oversættelser af Basic English til russisk. Men jeg ville selvfølgelig gerne sammenligne bagefter og referere til dem.
Følgelig rettede jeg mod slutningen en henvendelse til Morsø Folkebibliotek.
Helt overraskende - trods en ihærdig og original indsats af bibliotekar Conni Christensen - var resultatet aldeles negativt. Senere henvendelser til såvel Tatiana Hansen på Slavisk Afdeling hos Gad i Århus som til Annie Christensen, Slavisk Institut, Aarhus Universitet gav samme resultat. Der kunne ikke på tryk findes en oversættelse af Basic English til russisk! Højst overraskende for mig, der i så mange år havde betragtet oversættelsen til dansk i DEN NYE SALMONSEN(1.) som en selvfølgelighed, der ikke kunne være begrænset til vort eget lille modersmål.
Jeg havde altså uden at vide det og uden at ville det præsteret et unikum.
Dette sidste kan der så være mange årsager til. Men ingen synes altså at have følt behovet. Måske ville eller måtte russerne ikke lære engelsk. Eller de, der ville eller skulle(spioner, tolke, diplomater, videnskabsfolk, journalister m. fl.), skulle lære det ordentligt.
Jeg ved ikke, om de her foreliggende 42 skemaer kan bruges til noget. En del har jeg nok selv lært derved.
Men jeg løber stadig langt væk, hvis nogen siger, jeg kan russisk!
Sidst, men allermest må jeg takke min lærer i russisk på Nordvestjysk Handelsgymnasium, Thisted, i årene 1996 – 1998 – lektor Kirsten Lund Jensen, Nors - for at hun har villet have den store ulejlighed at checke og rette de 42 skemaer og dermed stærkt øge troværdigheden af det foreliggende.
Nykøbing Mors, d. 29. november 2002.
Stig Johansson
Indholdsfortegnelse til "Basic English oversat til dansk og RUSSISK".